Fagpressenytt

De fleste ældre har et tandsæt, der er præget af følger af en stor mængde tandsygdomme, som er akkumuleret gennem et langt liv. Det betyder, at selv om der overvejende er forholdsvis lidt ubehandlet caries hos denne store gruppe af ældre, så er der et betydeligt behov for udskiftning af restaureringer og vedligeholdelse. Derudover er der et behov for forebyggelse og behandling af parodontale tilstande hos mange i denne aldersgruppe. Blandt de ældste ældre er behandlingsbehovet øjensynlig langt mere omfattende. Med flere og flere personer i disse aldersgrupper kan der generelt forudses en øget efterspørgsel efter tandplejeydelser, ikke blot ydelser af basal karakter, men også ydelser, der kræver mere avancerede behandlingstyper. Den helt store udfordring, som tandplejen allerede nu står overfor, og som også bliver et voksende problem fremover, er den gruppe ældre, som ikke længere er i stand til at benytte det almindelige tandplejesystem. Det kan være fysiske eller psykiske barrierer, der forhindrer disse ældre i at bevare kontinuitet i kontakt til tandplejesystemet, samtidig med at evnen til at gennemføre sufficient mundhygiejne reduceres. Velbehandlede tandsæt forfalder på kort tid i disse situationer. Tandsundheden blandt de ældre, som bliver svækkede, er måske den største udfordring for tandplejen, fordi flere svækkede ældre bevarer deres tænder, samtidig med at forekomsten af tandsygdomme øges, en udvikling der naturligt kalder på etablering af effektive tandplejeprogrammer for denne borgergruppe.

Hovedbudskab

Der bliver flere og flere ældre medborgere

Ældregruppen vil efterspørge tandpleje i stigende grad

Ældregruppen har øget behov for reparation og vedligeholdelse af restaureringer

Fysisk og psykisk svækkede personer er tandplejens største udfordring

Behov for etablering af effektive tandplejeprogrammer for fysisk og psykisk svækkede

Det er velkendt, at der bliver flere og flere ældre, og at de ældre i dag har flere tænder end tidligere, en udvikling, der ser ud til at fortsætte. Det har naturligvis betydning for tandplejen og den service, som tandplejesystemet skal kunne yde overfor denne borgergruppe. En oversigt over de aktuelle tandplejetilbud til voksen- og ældrebefolkningen i de nordiske lande er skitseret i Tabel 1. I nærværende artikel forsøger vi at give et overordnet billede af de forandringer, som er sket, og dem, som må forventes i fremtiden. Det gælder dels de demografiske forandringer, dels forandringer i de ældres tandstatus og tandsygdomssituation. De sidstnævnte forandringer sker på basis af den viden, som vi har fra studier i de nordiske lande. Ud over at beskrive udviklingen og den aktuelle situation vil vi pege på de områder, hvor udfordringerne for tandplejen ser ud til at blive mest markante. Det vil føre for vidt at gennemgå de demografiske ændringer i hvert af de nordiske lande, hvorfor der er taget udgangspunkt i danske forhold, hvad angår demografi, middellevetid og funktionstab, og fordi der ses parallelle udviklingstendenser i de nordiske lande. Danmark kan derfor tjene som eksempel.

Tabel 1. Oversigt over tandplejetilbud til voksne og ældre i de fire nordiske lande

Voksne generelt

Voksne/ældre med særlige behov Særlige tilskudsordninger

Danmark

Alle voksne? 18 årPrivat tandplejepraksisDelvis brugerbetalingTilskud til basale ydelserPrisregulering på basale ydelserMulighed for privat forsikringsordning

Omsorgstandpleje (svækkede ældre)Specialtandpleje (psykisk syge og udviklingshæmmede)Grupper med odontologiske følger af sjældne medfødte sygdommePersoner med odontologiske følger af cancerbehandling eller Sjögrens syndromØkonomisk tilskud til tandpleje til mindrebemidlede (sociallovgivningen)

Sverige

Tilbud om behandling i offentligt (Folktandvården) eller privat regi, delvis brugerbetalingAbonnementsordning (Frisk-tandvård, Folktandvården): Fast pris pr. årTilskudsordning, der beskytter mod høje udgifter til tandpleje. Tilskud udløses, når udgifterne overstiger et bestemt beløb

Tandplejetilbud for særlige svage grupper:Fx personer med funktionstab, svækkede ældre på institution mv.

Norge

Voksne: Privat eller offentlig tandplejeFuld brugerbetalingIngen prisreguleringBetalingsloft på visse tandplejeydelser, fx kirurgi, parodontalbehandling, orale bløddelssygdomme

Helt eller delvist tilskud til særligt prioriterede grupperFx borgere med manglende evne til egenomsorg (herunder svækkede ældre)Borgere med medfødte lidelser mv.

Finland

Offentlig eller privat tandplejeDelvis brugerbetalingOffentlig tandpleje: Faste priser med tilskudPrivat praksis: Ingen prisreguleringTilskud til basale ydelser efter faste takster

Ingen særlige ordninger

Demografi

Der er ingen generelt accepteret definition af, hvornår man er ældre, men ofte anvendes enten alderen 60 år eller den officielle pensionsalder som nedre aldersafgrænsning. Derudover bruges i nogle sammenhænge betegnelsen yngre ældre om personer mellem 60 og 74 år og betegnelsen ældre ældre om borgere, som er 75 år eller ældre. I engelsksproget litteratur kan man tillige træffe på betegnelsen oldest old om personer over 85 år ().

Ældrebefolkningen i de vesteuropæiske samfund er i store forandringer. Dels udgør de ældre en stadigt større andel af befolkningen, dels ændres alderssammensætningen internt i ældrebefolkningen således, at der bliver stadig flere af de ældste ældre. Dette skyldes, at den gennemsnitlige levealder til stadighed øges med ca. tre måneder om året, i takt med at ældredødeligheden falder, og at der fødes færre børn pr. årgang ().

Middellevetiden

Middellevetiden for kvinder i Danmark steg fra 72,6 år til 80,4 år fra 1950'erne og frem til 2006, og den er i stadig stigning. Tilsvarende er andelen af borgere i Danmark, som er 65 år eller mere, steget fra ca. 9 % i 1950 til 15 % i år 2000 og vil, med en forsigtig fremskrivning, udgøre 22 % i 2025 (). Fig. 1 viser hvorledes befolkningspyramiden har ændret form fra den tidligere pyramide til en pære i 2000 og for i højere grad at komme til at ligne et æble i fremtiden (). Middellevealderen i Danmark er på niveau med Finland, medens den er markant højere i både Norge, Sverige og Island. Udviklingstendensen er imidlertid den samme i samtlige fem lande (). Bag denne udvikling gemmer sig betydelige kønsforskelle. Jævnfør Danmarks Statistik var middellevetiden i Danmark i 2014 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder. Mænd har tilsyneladende ikke i samme grad haft fordel af de forbedrede levevilkår og behandlingsmuligheder som kvinder, uagtet at kvinder rapporterer flere sygdomme og funktionsbegrænsninger end mænd (). Samme forskelle findes i de øvrige nordiske lande (). Det er dog ikke kun kønsforskelle, der er markante. Der ses også store socialt betingede forskelle i middellevetiden. Middellevetiden for danskere i lavindkomstgruppen steg således fra 69,1 til 71,5 i perioden 1987 - 2009 medens den for højindkomstgruppen steg fra 74,6 til 81,4 (). Den socialt betingede ulighed i middellevetid synes således at være øget gennem de sidste 20 år, et fænomen, som er parallelt med den forøgede ulighed i forekomsten af tandløshed, som er sket i samme periode (). Den absolutte forekomst af tandløshed i ældrebefolkningen er generelt faldet for alle socialgrupper, men da den procentuelle reduktion har været størst blandt de mest socialt privilegerede, er den relative forskel blev øget. Dette fænomen er parallelt til, at selv om den generelle middellevetid er forøget i alle socialgrupper, er den øget mest hos de socialt privilegerede, hvorfor der er opstået en større forskel socialgrupperne imellem.

Figur 1. Befolkningspyramiden i Danmark i 1950, 2000 og fremskrevet til 2050.

Kilde: Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F.