Bok og bibliotek
08.06.2017
I en artikel ('Curation by code: Infomediaries and the data mining of taste') i tidsskriftet European Journal of Cultural Studies argumenterer
...forfatteren til artiklen, Jeremy Wade Morris, for, at vi for tiden kan spore et skift fra 'intermediation' til 'infomediation', når det kommer til, hvordan brugere oplever og møder kulturprodukter (fx bøger, musik, film). Skiftet består i, at hvor traditionelle formidlere (fx kulturkritikkere, bibliotekarer, journalister) som mellemled mellem producenter og publikum har været med til at påvirke publikums kulturelle smag og præferencer igennem faglig funderet selektion, præsentation og repræsentation af kulturprodukter, er de nye spillere på banen i høj grad automatiserede anbefalingstjenester og deres algoritmer og databaser.
Det vil sige, vi har nogle nye aktører på banen, når det kommer til formidlingen og præsentationen af kultur og kulturprodukter. Og de hedder databaseværter, softwaredesignere eller programmører. Som firmaer hedder de fx Netflix, Spotify, Amazon. Og hvad er så problemet i det, kunne man spørge? Ingenting, kunne man svare. Jeg vil dog alligevel mene, at de felter, aktører og institutioner, der traditionelt opfatter sig selv som værende en naturlig del af formidlingen af kultur i vores kultur og samfund ikke kan (og bør ikke) ignorere disse nye aktører. Jeg siger ikke, at disse aktører gør det rigtige og at de er eksempler til forfølgelse; jeg siger ikke, at disse aktører er fremtiden; og jeg siger
ikke, at de vil fuldstændig overtage markedet for formidlingen af kulturprodukter.
Gå til medietDet vil sige, vi har nogle nye aktører på banen, når det kommer til formidlingen og præsentationen af kultur og kulturprodukter. Og de hedder databaseværter, softwaredesignere eller programmører. Som firmaer hedder de fx Netflix, Spotify, Amazon. Og hvad er så problemet i det, kunne man spørge? Ingenting, kunne man svare. Jeg vil dog alligevel mene, at de felter, aktører og institutioner, der traditionelt opfatter sig selv som værende en naturlig del af formidlingen af kultur i vores kultur og samfund ikke kan (og bør ikke) ignorere disse nye aktører. Jeg siger ikke, at disse aktører gør det rigtige og at de er eksempler til forfølgelse; jeg siger ikke, at disse aktører er fremtiden; og jeg siger
ikke, at de vil fuldstændig overtage markedet for formidlingen af kulturprodukter.


































































































