Bok og bibliotek
30.11.2017
Klassifikation er tit og ofte udlagt som en kernedisciplin i informationsvidenskaben og som en bibliotekarisk kernekompetence. Og det er det stadigvæk. Men i disse år sker der også noget andet med klassifikation.
I den digitale kultur kan vi observere udtryk som at tagge, arkivere, friende, like osv. På én måde er disse handlinger et udtryk for klassifikation. På en anden måde er disse handlinger i den digitale kultur en måde at kommunikere på. De er kommunikativ handlinger. Den engelske kultur- og medieforsker David Beer har i sin bog Popular Culture and New Media (Beer, 2013) kaldt dette for 'the classificatory imagination'. Med dette begreber forsøger Beer at afdække de processer, hvormed individer møder, læser og skaber nye klassifikationer og klassifikationssystemer i en decentraliseret digital kultur, hvor arkiver som fx YouTube spiller en stor rolle. 'The classificatory imagination' er altså et udtryk for, hvordan moderne individer kommunikativt agerer i en kultur, der inviterer til at tale klassifikationens sprog.
Med klassifikation som kommunikativ handling flyttes perspektiverne og spørgsmålene til og om klassifikation fra at være et anliggende for regler, standarder og principper til et anliggende om, hvordan kommunikation foregår i en digital kultur. Og hvad betyder det så?
Først og fremmest betyder det rent forskningsmæssigt, at andre discipliner (fx kulturstudier og medie- og kommunikationsforskningen) end informationsvidenskaben nu taler klassifikationens sprog, f
Gå til medietMed klassifikation som kommunikativ handling flyttes perspektiverne og spørgsmålene til og om klassifikation fra at være et anliggende for regler, standarder og principper til et anliggende om, hvordan kommunikation foregår i en digital kultur. Og hvad betyder det så?
Først og fremmest betyder det rent forskningsmæssigt, at andre discipliner (fx kulturstudier og medie- og kommunikationsforskningen) end informationsvidenskaben nu taler klassifikationens sprog, f
