Første steg
28.05.2021
Jis saemien maanah edtjieh jieledehaalvemem dååjredh, maanagïerte tjuara maanaj kultuvrem jïh gïelem vuesiehtidh jïh ektiedimmiem sjugniedidh hïejmen bijjiedimmien jïh pedagogihken gaskem.
Daate tjaalege lidteratuvregïehtjelimmiem saemien maanaj jïh jieledehaalvemen bïjre maanagïertesne våaroeminie åtna, jïh vuesehte mij lea daerpies ihke saemien maanah edtjieh jieledehaalvemem maanagïertesne dååjredh. Saemien nasjonaale maahtoejarnge (SANKS) lea goerehtimmiem maakseme.1 Göökte suerkieh mah åvtese vaaltasuvvieh: Byjresh mah jieledehaalvemem eevtjieh jïh dååjrese ektiedimmeste.
MIJ JIELEDEHAALVEME?
Jieledehaalveme lea vïedteldihkie aarvoevåaroemasse learoesoejkesjisnie gusnie veanhtede maanagïerth edtjieh «jieledehaalveminie jïh healsojne» barkedh (Maahtoedepartemeente, 2017). Ij leah baakoetjïertem tjïelkestamme mieriesoejkesjisnie. Men mieriesoejkesje vihkeles baakoetjïerth tjïerteste goh heerredimmie jïh healsoe-eevtjeme. Daate sæjhta jiehtedh maanaj fysiske jïh psykiske healsoe, tråjjem, jielede-aavoem, haalvemem jïh jïjtse-aarvoem eevtjedh. Aaj sæjhta jiehtedh ektiespïelem, ektievoetem jïh vïenevoetem eevtjedh jïh jïjtse jïh mubpiej domtesigujmie åahpenidh. Sæjhta jiehtedh maanide dåarjoehtidh trïegkenassem haalvedh, haestemh gïetedidh jïh hijven lïegkedimmievoeth, nahkerevoeth, beapmoevoeth jïh fysiske darjomevoeth tseegkedh. Lissine daejtie suerkide dle WHO:n (2003) tjïelkestimmie jieledehaalvemistie aaj meatan åtna jarkelimmieh byjreskinie, juktie hijven psykososijaale byjresh sjugniedidh.
AALKOEÅÅLMEGE
Lea jïebne lissiehtimmie saemien maanagïertijste Nöörjesne orreme. Jaepien 2019 lij 65 ovmessie saemien goevtesh jallh maanagïerth abpe Nöörjesne. Saemien maanah edtjjieh maanaj saemien identiteetem nænnoestidh, jïh saemien aarvoeh, saemien kultuvrem jïh aerpievuekien daajroem jåerhkedh (Maahtoedepartemeente 2017). Saemien maanah leah unnebelåhkoe, aalkoeåålmegidie govlesuvvieh jïh bielie aktede kollektivisteles seabradahkeste. Dah leah bieline gelliengïeleldh jïh gellienkulturelle kontekstine, jïh saemien maanah maehtieh dovne seammalaakan jïh joekehts årrodh goh daaroen maanah.
DÅÅJRESE EKTIEDIMMESTE
Baakoetjïerte dååjrese ektiedimmeste (DE) Antonovskyn teorijeste båata. Antonovsky mijjen healsoem dååjresasse ektiedimmeste (DE) ektede, jïh mejtie maehtebe mijjen aarkebiejjiem guarkedh jïh gïetedidh jïh mejtie tuht
Gå til medietMIJ JIELEDEHAALVEME?
Jieledehaalveme lea vïedteldihkie aarvoevåaroemasse learoesoejkesjisnie gusnie veanhtede maanagïerth edtjieh «jieledehaalveminie jïh healsojne» barkedh (Maahtoedepartemeente, 2017). Ij leah baakoetjïertem tjïelkestamme mieriesoejkesjisnie. Men mieriesoejkesje vihkeles baakoetjïerth tjïerteste goh heerredimmie jïh healsoe-eevtjeme. Daate sæjhta jiehtedh maanaj fysiske jïh psykiske healsoe, tråjjem, jielede-aavoem, haalvemem jïh jïjtse-aarvoem eevtjedh. Aaj sæjhta jiehtedh ektiespïelem, ektievoetem jïh vïenevoetem eevtjedh jïh jïjtse jïh mubpiej domtesigujmie åahpenidh. Sæjhta jiehtedh maanide dåarjoehtidh trïegkenassem haalvedh, haestemh gïetedidh jïh hijven lïegkedimmievoeth, nahkerevoeth, beapmoevoeth jïh fysiske darjomevoeth tseegkedh. Lissine daejtie suerkide dle WHO:n (2003) tjïelkestimmie jieledehaalvemistie aaj meatan åtna jarkelimmieh byjreskinie, juktie hijven psykososijaale byjresh sjugniedidh.
AALKOEÅÅLMEGE
Lea jïebne lissiehtimmie saemien maanagïertijste Nöörjesne orreme. Jaepien 2019 lij 65 ovmessie saemien goevtesh jallh maanagïerth abpe Nöörjesne. Saemien maanah edtjjieh maanaj saemien identiteetem nænnoestidh, jïh saemien aarvoeh, saemien kultuvrem jïh aerpievuekien daajroem jåerhkedh (Maahtoedepartemeente 2017). Saemien maanah leah unnebelåhkoe, aalkoeåålmegidie govlesuvvieh jïh bielie aktede kollektivisteles seabradahkeste. Dah leah bieline gelliengïeleldh jïh gellienkulturelle kontekstine, jïh saemien maanah maehtieh dovne seammalaakan jïh joekehts årrodh goh daaroen maanah.
DÅÅJRESE EKTIEDIMMESTE
Baakoetjïerte dååjrese ektiedimmeste (DE) Antonovskyn teorijeste båata. Antonovsky mijjen healsoem dååjresasse ektiedimmeste (DE) ektede, jïh mejtie maehtebe mijjen aarkebiejjiem guarkedh jïh gïetedidh jïh mejtie tuht


































































































