Hold Pusten
12.09.2022
Indledning
I december 2019 kom en ny pandemi på listen, da World Health Organization (WHO) modtog rapporter om en ukendt sygdom, som var opstået af uforklarlige årsager i byen Wuhan, Kina. Den ny variant af «corona-familien» coronavirus disease 2019 (Covid-19) var ikke tidligere set blandt mennesker, og derfor var der ikke udviklet en basal immunitet overfor denne virus, hvilket havde betydning for en hurtig smittespredning på tværs af landegrænser og kontinenter (1,2).
I et forsøg på at bremse smittespredningen indførte den danske regering på et pressemøde den 23. oktober 2020, et krav om brug af mundbind i det offentlige rum, hvilket også omfattede patienter, pårørende og sundhedspersonale på hospitalerne (3). Det betød en ændring for radiografen, som fast skulle bruge mundbind til undersøgelser og behandlinger af patienterne.
De danske sundhedsmyndigheder vurderer i en rapport potentielle ulemper ved brugen af mundbind i Danmark, som konsekvens af Covid-19. De beskriver, at mundbindet kan påvirke kommunikationsmulighederne, samt gøre det sværere at kommunikere klart og tydeligt (4). Forskning viser, at mundbind dæmper stemmestyrken med 3-12 dB, hvor en dæmpning på 3 dB svarer til at stemmens lydstyrke halveres (5). Kommunikationsmulighederne forringes især, hvor der holdes meget afstand og steder med baggrundsstøj. Desuden fjerner mundbindet også muligheden for at mundaflæse, hvilket normalt er en støtte til at forstå, det sagte. (5) Når patienten og radiografen tager et mundbind på, skjuler de deres ansigtstræk fra næsen og ned efter, hvilket medfører at radiografen kan have svært ved at danne en relation med tillid og tryghed, da radiografen kan mistolke de nonverbale signaler patienten udsender (6). Ansigtsudtrykkene er et vigtigt hjælpemiddel i den daglige kommunikation for at forstå den andens følelser og naturlige reaktioner på det sagte, samtidig hjælper de også radiografen til at få et indtryk af om det patienten siger, også er det, som patienten mener (6). En relation mellem to personer indledes i de første sekunder af mødet, og udvikles løbende. Relationen har også betydning for resultatet af behandlingen, hvor det handler om for radiografen at skabe nærvær, at lytte og forstå patienten samt at skabe en fornemmelse af tryghed og samarbejde (7). Formålet med studiet er derfor at undersøge, hvorledes brugen af mundbind har haft en betydning for radiografens kommunikation og relation til patienten.
Metode
Studiet er udført med udgangspunkt i det kvalitative fænomenologiske interview, hvor forskernes egen forforståelse er tilsidesat til fordel for, at informanterne selv kan fortælle om de mest essentielle og vigtige tanker og meninger, som de individuelt har. Den kvalitative fænomenologiske tilgang åbner op for, at informanterne kan bidrage med deres erfaringer og oplevelser af kommunikation og relation, når der bruges mundbind i klinisk radiografisk praksis.
Informanterne til studiet er fundet ved, at der er taget kontakt til to uddannelsesansvarlige radiografer på to hospitaler i Danmark, hvor der er ansøgt om tilladelse til at foretage interview blandt radiograferne i henhold til de regionale retningslinjer. I ansøgningen er der også medsendt inklusions- og eksklusionskriterier til udvælgelsen af radiograferne. Disse kriterier er opstillet ud fra studiets formål (Tabel 1). Ud fra inklusions- og eksklusionskriterier har de uddannelsesansvarlige radiografer informeret personalet og derved hjulpet med at finde de medvirkende radiografer, som frivilligt har valgt at deltage i et interview. Informanterne til studiet er henholdsvis to radiografer fra stråleterapeutisk afdeling og to radiografer fra radiologisk afdeling. De medvirkende radiografer har forskellige arbejdsfunktioner på deres respektive afdelinger og deres demografiske data (tabel 2).
Dataindsamling
Interviewguiden er udformet ud fra det fænomenologiske semistruktureret interview, hvor forskernes forforståelse ikke må præge spørgsmålenes udformning. I alt er der udformet fire hovedspørgsmål, som giver informanterne mulighed for at reflektere og bidrage med deres individuelle viden og erfaring (tabel 3). Interviewguidens spørgsmål er afprøvet i tre pilotinterview på radiografstuderende, som har erfaring med at bruge mundbind i klinisk radiografisk praksis. Efter feedback på de første to pilotinterview er interviewspørgsmålene omformuleret, så de er mere præcise og forståelige for modtageren. Den redigerede interviewguide er testet i et tredje pilotinterview, hvorefter den endelige guide er udformet. Interviewene er udført i april 2021. To af interviewene er foretaget på afdelingen, og to af interviewene online via Teams med tændte kameraer, så man kan se hinanden. Alle interview er optaget og foretaget som enkeltpersonsinterview med en varighed på 45 minutter, hvorefter de er transskriberet. Transskriptionerne af interviewene er fortaget ud fra en udarbejdet transskriptionsguide, hvorefter de er analyseret ud fra den induktive analysestrategi, så informantens oplevelse bliver udgangspunktet for hver analyse (8). De fire interview bliver analyseret et ad gangen og følger de seks trin i analysestrategien. Først er temaerne dannet og efterfølgende bliver alle udtalelse som ikke er relevante i forhold til studiets formål sorteret fra. Temaerne får en passende overskrift og udtalelser bliver omformuleret til samlede tekststykker (8).
For at sikre validiteten af de dannede koder, vil en udefrakommende sundhedsfaglig person læse transskriptionerne igennem, og danne egne temaer for interviewet. Den udefrakommende har ingen erfaring indenfor radiografi eller fagbegreber og personen har ikke læst dele af studiet inden dannelsen af temaerne. Efter modtagelsen af den udefrakommendes temaer er de sammenl
Gå til medietI et forsøg på at bremse smittespredningen indførte den danske regering på et pressemøde den 23. oktober 2020, et krav om brug af mundbind i det offentlige rum, hvilket også omfattede patienter, pårørende og sundhedspersonale på hospitalerne (3). Det betød en ændring for radiografen, som fast skulle bruge mundbind til undersøgelser og behandlinger af patienterne.
De danske sundhedsmyndigheder vurderer i en rapport potentielle ulemper ved brugen af mundbind i Danmark, som konsekvens af Covid-19. De beskriver, at mundbindet kan påvirke kommunikationsmulighederne, samt gøre det sværere at kommunikere klart og tydeligt (4). Forskning viser, at mundbind dæmper stemmestyrken med 3-12 dB, hvor en dæmpning på 3 dB svarer til at stemmens lydstyrke halveres (5). Kommunikationsmulighederne forringes især, hvor der holdes meget afstand og steder med baggrundsstøj. Desuden fjerner mundbindet også muligheden for at mundaflæse, hvilket normalt er en støtte til at forstå, det sagte. (5) Når patienten og radiografen tager et mundbind på, skjuler de deres ansigtstræk fra næsen og ned efter, hvilket medfører at radiografen kan have svært ved at danne en relation med tillid og tryghed, da radiografen kan mistolke de nonverbale signaler patienten udsender (6). Ansigtsudtrykkene er et vigtigt hjælpemiddel i den daglige kommunikation for at forstå den andens følelser og naturlige reaktioner på det sagte, samtidig hjælper de også radiografen til at få et indtryk af om det patienten siger, også er det, som patienten mener (6). En relation mellem to personer indledes i de første sekunder af mødet, og udvikles løbende. Relationen har også betydning for resultatet af behandlingen, hvor det handler om for radiografen at skabe nærvær, at lytte og forstå patienten samt at skabe en fornemmelse af tryghed og samarbejde (7). Formålet med studiet er derfor at undersøge, hvorledes brugen af mundbind har haft en betydning for radiografens kommunikation og relation til patienten.
Metode
Studiet er udført med udgangspunkt i det kvalitative fænomenologiske interview, hvor forskernes egen forforståelse er tilsidesat til fordel for, at informanterne selv kan fortælle om de mest essentielle og vigtige tanker og meninger, som de individuelt har. Den kvalitative fænomenologiske tilgang åbner op for, at informanterne kan bidrage med deres erfaringer og oplevelser af kommunikation og relation, når der bruges mundbind i klinisk radiografisk praksis.
Informanterne til studiet er fundet ved, at der er taget kontakt til to uddannelsesansvarlige radiografer på to hospitaler i Danmark, hvor der er ansøgt om tilladelse til at foretage interview blandt radiograferne i henhold til de regionale retningslinjer. I ansøgningen er der også medsendt inklusions- og eksklusionskriterier til udvælgelsen af radiograferne. Disse kriterier er opstillet ud fra studiets formål (Tabel 1). Ud fra inklusions- og eksklusionskriterier har de uddannelsesansvarlige radiografer informeret personalet og derved hjulpet med at finde de medvirkende radiografer, som frivilligt har valgt at deltage i et interview. Informanterne til studiet er henholdsvis to radiografer fra stråleterapeutisk afdeling og to radiografer fra radiologisk afdeling. De medvirkende radiografer har forskellige arbejdsfunktioner på deres respektive afdelinger og deres demografiske data (tabel 2).
Dataindsamling
Interviewguiden er udformet ud fra det fænomenologiske semistruktureret interview, hvor forskernes forforståelse ikke må præge spørgsmålenes udformning. I alt er der udformet fire hovedspørgsmål, som giver informanterne mulighed for at reflektere og bidrage med deres individuelle viden og erfaring (tabel 3). Interviewguidens spørgsmål er afprøvet i tre pilotinterview på radiografstuderende, som har erfaring med at bruge mundbind i klinisk radiografisk praksis. Efter feedback på de første to pilotinterview er interviewspørgsmålene omformuleret, så de er mere præcise og forståelige for modtageren. Den redigerede interviewguide er testet i et tredje pilotinterview, hvorefter den endelige guide er udformet. Interviewene er udført i april 2021. To af interviewene er foretaget på afdelingen, og to af interviewene online via Teams med tændte kameraer, så man kan se hinanden. Alle interview er optaget og foretaget som enkeltpersonsinterview med en varighed på 45 minutter, hvorefter de er transskriberet. Transskriptionerne af interviewene er fortaget ud fra en udarbejdet transskriptionsguide, hvorefter de er analyseret ud fra den induktive analysestrategi, så informantens oplevelse bliver udgangspunktet for hver analyse (8). De fire interview bliver analyseret et ad gangen og følger de seks trin i analysestrategien. Først er temaerne dannet og efterfølgende bliver alle udtalelse som ikke er relevante i forhold til studiets formål sorteret fra. Temaerne får en passende overskrift og udtalelser bliver omformuleret til samlede tekststykker (8).
For at sikre validiteten af de dannede koder, vil en udefrakommende sundhedsfaglig person læse transskriptionerne igennem, og danne egne temaer for interviewet. Den udefrakommende har ingen erfaring indenfor radiografi eller fagbegreber og personen har ikke læst dele af studiet inden dannelsen af temaerne. Efter modtagelsen af den udefrakommendes temaer er de sammenl
